HVAD ER PPS?

Post Polio Syndrom (PPS) er en neurologisk sygdom, der kan forekomme hos personer, der har haft polio. Efter lang tid uden nogen betydelig ændring i tilstanden, udvikles nye muskel svækkelser eller lammelser, udholdenhedsproblemer, træthed og smerter. PPS er ofte svært at genkende, da symptomer kan udvikle sig langsomt og kan forveksles med andre forhold. Før diagnose PPS kan stilles, er det vigtigt at udelukke andre tilstande som kan forklare symptomerne.

(??Vi vil se på symptomer og behandling af PPS i dette brochure??)

HISTORIEN OM PPS KORT FORTALT

Helt tilbage fra 1875 kan man læse beskrivelser af tilstande som tyder på PPS, men det var først i 1980'erne, hvor lægerne begyndte at se flere med polio, der udviklede øget muskelsvaghed, træthed og smerter. I lang tid var hverken patienter eller læger parate til at lede efter eller acceptere at der var en forbindelse med polio. Som følge heraf blev der ikke forsket meget i eventuelle langtidseffekter af polio.

I 1990'erne var der tilstrækkelige beviser til at indikere, at disse nye symptomer var relateret til virkningerne af polio. Forskere begyndte at undersøge og forstå årsagerne til disse symptomer. Det er nu kendt, at mennesker, der havde polio, år senere kan få nye symptomer, der skyldes Postpolio Syndrom.

HVAD VED VI ELLERS OM PPS

• PPS kan forekomme i alle aldre og kan ikke alene blive et problem for personer som havde paralytisk polio men også personer, som tilsyneladende havde ikke-paralytisk polio.
• Forskning om, hvem der har størst sandsynlighed for at få PPS, giver ikke altid klare resultater og kan være modstridende. Selvom resultaterne varierer, har de dog vist, at et betydeligt antal mennesker med polio udvikler PPS.
• Det ser ud til at flere kvinder end mænd får PPS
• Mennesker, der har haft træthed eller smerter siden de fik polio, eller hvor fysisk aktivitet har forårsaget ekstrem træthed og smerte, ser ud til at være i særlig risiko for udvikle PPS, eller måske oplever de det allerede i forvejen
• PPS ser også ud til at udvikle sig hurtigere hos mennesker, der havde polio under epidemierne i 1950'erne