OM POLIO

For at forstå Postpolio Syndrom (PPS) er det vigtigt at vide noget om polio (børnelammelse)

Hvordan får man polio?


Polio er en infektionssygdom forårsaget af en af tre typer af poliovirus. Det kommer ind i din krop via din næse eller mund og går videre ned i tarmene. Poliovirussen kan herfra fortsætte ind i blodbanen og videre ind i centralnervesystemet, hvor den kan beskadige eller ødelægge de nerveceller (motoriske neuroner), der styrer dine muskler.

Hvad sker der med kroppen, når man har polio?


Poliosygdommen udvikler sig i tre stadier:
Stadie 1: hos cirka 95% giver virus kun (diare), influenzalignende symptomer, de kan føle sig sløje eller være syg, få høj temperatur, øm hals og hovedpine. De er måske ikke klar over, at de havde polio.
Stadie 2: Hos omkring 5 % passerer virus ind i centralnervesystemet. For de fleste mennesker vil dette give symptomer som f.eks høj temperatur, stiv nakke, ryg- og muskelsmerter og hovedpine. Dette er kendt som non-paralytisk polio.
Stadie 3: Omkring 1-2 % vil få lammelser – de vil (helt eller delvis) miste evnen til at bevæge områder af kroppen. Det skyldes at poliovirus invaderer og beskadiger nervecellerne, der styrer musklerne. Det fører til muskel svækkelser og lammelser, muskelkramper og muskelsmerter. Dette er kendt som paralytisk polio. 
Nogle gange påvirker poliovirus hjernestammen, hvilket forårsager besvær med vejrtrækning, tale og synke, lammelser af ansigtsmuskulaturen eller problemer med hjerte, lunger og tarme. Dette er kendt som bulbær polio. Polio menes ikke at påvirke sansenerverne, så folk kan føler stadig smerte. Polio påvirker ikke hørelsen eller synet.

Hvad sker der i kroppen når man kommer sig efter polio?


Til at begynde med vil nogle af de nerveceller, som styrer din muskler dø eller blive beskadiget.
Skaderne på nervecellerne kan være spredt diffust i kroppen og kan derfor ikke nødvendigvis medføre svagheder, der kan registreres.
Muskler kan ofte stadig bruges og kan virke normale ved muskeltestes, selv når måske 50% af nervecellerne er tabt eller beskadiget. Dette kan skyldes, at de resterende musklerne arbejder hårdere for at kompensere.
Omkring halvdelen af de beskadigede nerveceller kommer sig inden for den første måned. I løbet af de følgende måneder eller år, kan muskelstyrken forbedres, efterhånden som antallet af nervetråde øges og muskelfibre vokser sig større.